JUL - Fire stearinlys, en krans omviklet med gran og et bånd, der holder sammen på det hele.

Sådan kan en helt klassisk adventskrans tage sig ud, og det gør den med stor sandsynlighed også i mange danske hjem i julemåneden, for udformningen har nemlig rod i historien.

Adventskransen har således cirka 100 år på bagen i Danmark. Traditionen er tysk, og den var således også udbredt i den del af Sønderjylland, som var tysk i perioden fra 1864-1920.

I årene efter 1. verdenskrig bredte den ’tysk-sønderjyske’ tradition sig så til hele landet. Eksempelvis var Kong Chr. X’s tyskfødte hustru, Dronning Alexandrine, med til at udbrede adventskransen, da hun indførte den fra 1918 i kongehuset.


Også under 2. verdenskrig havde adventskransen særlig symbolsk betydning. Det tændte lys markerede et håb om fred, og det udbredte adventskransen til endnu flere. Også selv om traditionen oprindeligt var tysk.

Her var kransen smykket med hvide og røde farver for at markere, at der er et nationalt tilhørsforhold knyttet til advent, og lyset var altid hvidt for at markere fred. Netop derfor var rød og hvid de klassiske farver på en adventskrans, hvor der i dag er langt større variation i danskernes farvevalg.


Adventskransen er udover det symbolske også en mere religiøs del af juletraditionen, da den tæller dagene i advent, hvor et kalenderlys mere markerer for børn og barnlige sjæle, hvor længe endnu de næsten ikke kan vente.

Selv om der naturligvis er helt frit slag i bolledejen, når det gælder udformningen af advents- kranse, så kan man vælge at lade de farvede kogler og julekugler i alle regnbuens farver være en del af kalenderlys-dekorationen, og så holde adventskransen simpel og klassisk for at ære det historiske element.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.