Bededag er en særlig dansk helligdag
Det er i dag udbredt over hele landet at spise ”varme hveder” store bededags aften.

Bededag er en særlig dansk helligdag

AF JØRN KEHLET / Lørdag 11-5-19 - 09:03

RELIGION - Store bededag er en særlig dansk helligdag, som blev lovfæstet i 1686 med baggrund i ældre traditioner for at holde ugentlige fastedage på onsdage og fredage, tilbagevendende årlige bededage om foråret og ekstraordinære bededage.

I 1686 skar man altså igennem og besluttede, at bededagene skulle samles i én stor bededag.

Der hører sig - naturligvis! - også særlige danske traditioner til store bededag. At gå på ”Volden” aftenen før store bededag for at høre kirkeklokkerne indvarsle bededagen, er en gammel københavnertradition, der går tilbage til midten af 1700-tallet.

Det er i dag udbredt over hele landet at spise ”varme hveder” store bededags aften. Det har sammenhæng med, at al handel og arbejde tidligere var forbudt store bededag. Bagerne bagte derfor hvedeknopper, som kunne varmes op store bededag.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU