PENSION - Når du stopper på arbejdsmarkedet og skal begynde den tredje alder, er det ikke helt ligegyldigt, hvordan du bruger dine penge.

Som pensionist vil man ofte have flere typer af indtægtskilder og pensioner. Den rækkefølge, du bruger dem i, betyder en del for, hvor meget du får ud af dem.

Dine midler kan bestå af:

Aldersopsparing – en skattefri pensionsordning. Den kan du hæve, når du vil - uden at betale afgifter eller skat. Aldersopsparing har ikke indflydelse på folkepensionstillægget, men bliver dog modregnet i din efterløn eller evt. tidlig pension (Arnepension).


Kapitalpension – se ovenstående om alderspension, som er blevet afløseren for kapitalpension i 2013. Kapitalpension fungerer på samme måde som aldersopsparing – men her skal du betale 40 % i afgift, når du hæver den. Kapitalpension modregnes heller ikke i folkepension, men i efterløn og Arnepension.


Lønmodtagernes dyrtidsmidler – hvis du var i arbejde i perioden fra 1977-1979, vil du formentlig have en opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Beløbet udbetales som en engangsudbetaling.

Ratepensionen – udbetales som udgangspunkt over 10 år. For nogle kan det betale sig at strække udbetalingerne over flere år, for derved at få modregning i folkepensionstillægget. Har du en meget stor opsparing i ratepension, kan det derimod vise sig at være en bedre idé at udbetale din ratepension over 10 år, hvor du ikke får et folkepensionstillæg, for så til gengæld at få mere folkepensionstillæg i resten af din pensionsperiode.


Livrente – udbetales, som navnet antyder, så længe du lever. Derfor er det ofte en god ide at sætte udbetaling af livrente i gang, så snart du går på pension, for indbetaling til livrenten bortfalder, når du dør.

ATP – udbetales fra folkepensionsalderen og resten af livet. Du kan udskyde ATP-udbetalingen i op til 10 år, hvorved udbetalingen ca. fordobles.


Frie midler – de penge, du har i banken, syet ind i madrassen eller på en aktiesparekonto. Frie midler beskattes højere end pensionsmidler, men til gengæld er det kun afkastet - altså renter og aktiegevinster - af dine frie midler, der indgår i modregningen af tillægget til din folkepension. Har du frie midler, har du også stor fleksibilitet - både i din hverdagsøkonomi og til at sammensætte og optimere din samlede økonomi som pensionist.


Friværdien - opsparing i form af mursten. Det er blevet nemmere at få adgang til en formue, som man som pensionist har bundet i sin bolig, fx med nedsparingslån eller afdragsfri lån.

Rækkefølgen vil altid bero på en konkret vurdering af din og din eventuelle ægtefælles økonomiske forhold. Det kan din bank eller dit pensionsselskab hjælpe med at vurdere.

Et bud kunne være:
1. Livrenten skal i gang med det samme. Den udbetales kun, mens du er i live - så jo længere, du lever og får den udbetalt, desto mere får du ud af den.

2. Har du en stor 10-årig ratepension, så skal den også aktiveres for at undgå senere modregning i folkepensionstillæg.

3. Frie midler beskattes hårdest på afkastet, så de skal også aktiveres tidligt. Husk dog at have lidt i baghånden til ekstraordinær tandlægeregning, også til de kommende år - frie midler giver god frihed, så lev med, at du skal bløde lidt ekstra på skatten.

4. ATP er god at gemme på. Hvis du kan undvære den i op til 10 år fra folkepensionsalderen, så vil det give en større livsvarig ydelse. Det samme gælder for aldersopsparing, kapitalpension og midler fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond: Jo længere, du kan vente med at få dem udbetalt, desto bedre, da det ikke påvirker dit pensionstillæg at have dem stående.


Ovenstående er alene vejledende
Jokerne er friværdi og ratepension. Her er det meget individuelt og svært at sige noget generelt. For nogle vil det kunne betale sig med en 10-årig udbetalingsperiode tidligt i pensionsforløbet - for andre ligger betalingen bedst til sidst i pensionsforløbet.

Atter andre vil have mest gevinst ved at lade betalingen strække sig længst muligt. På samme måde er friværdi i bolig meget svær at regne ind, da din bolig og dit boligbehov kan påvirke dine valg på mange andre måder. For eksempel at lade boligen gå i arv til efterkommere eller bruge den til at give afgiftsfri gaver.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.