BORNHOLM – En lang række grundejere på Bornholm kan blive berørt af kommende kloakprojekter fra Bornholms Spildevand A/S.
Det fremgår af et nyt tillæg til spildevandsplanen, som omfatter både arealafgivelse, servitutter og ændringer i kloakeringen flere steder på øen.
Ifølge planen kan ejendomme i blandt andet Sandvig, Gudhjem, Nexø, Rønne, Pedersker og Østermarie blive berørt.
Bornholms Regionskommune oplyser samtidig, at en række grundejere i Østermarie og Allinge senere vil modtage påbud om separatkloakering, hvor regnvand og spildevand skal adskilles.
Kommunen erkender desuden, at 30 ejendomme i Østermarie ved en fejl ikke tidligere blev taget med i spildevandsplanen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.