Danmarks nationalfugl siden 1984
Den smukke knopsvane er en almindelig ynglefugl over det meste af landet. Foto: Kehlet

Danmarks nationalfugl siden 1984

AF JØRN KEHLET / Fredag 10-4-20 - 09:43

NATUR - Det vækker ikke særlig opsigt, at den vælger at sætte et kuld unger i verden ved søen til den lokale park.


For knopsvanen er med årene blevet et meget almindeligt syn i Danmark, og da den tilsyneladende ikke betragter mennesket som en særlig voldsom fjende, kan man ofte komme meget tæt på denne mastodont blandt Danmarks fugle.

For knopsvanen ER en stor fugl. Det bliver man mindet om, hvis man kommer for tæt på en svane, der her i foråret hævder sit territorium. Den hvæser og gør sig meeeeget stor ved at brede vingerne ud. Ret skræmmende, og ingen har jo lyst til at få et dask af svanefars vinge eller et næbbet nap bagi, så man holder sig andægtigt på afstand.


Danmarks tungeste
For der er vægt bag. Som Danmarks tungeste fugl kan knopsvanen nå en vægt på 10-12 kilo. Ganske imponerende at den kan få så megen vægt i luften, når den - med tilløb - får luft under de enorme vinger, der spænder over mere end to meter.

Knopsvanen, som først i maj lægger sine æg, er vores nationalfugl og har været det siden Danmarks Radio ved en seerafstemning i 1984 kårede Danmarks nationalfugl. Knopsvanen fik i øvrigt over dobbelt så mange stemmer som den hidtidige nationalfugl, sanglærken.


Det er lidt tankevækkende, at knopsvanen har opnået så stor en popularitet. For vi mennesker var tæt på at udrydde knopsvanen som dansk ynglefugl for cirka 95 år siden. Knopsvanen var et yndet jagtbytte, og jagten reducerede ynglebestanden til kun tre-fire par i midten af 1920’erne. Men så satte man ind med en totalfredning, og siden gik det den rigtige vej for svanerne. Ynglebestanden her i landet udgør i dag anslået 4.500-5.000 par, og i følge Dansk Ornitologisk Forening har tallet ligget stabilt de sidste 20 år.

Knopsvaner kan være meget tillidsfulde, og i mange parker og bynære søer fodres svanerne med brød, men ellers er knopsvanens naturlige føde diverse vandplanter, som den græsser i lavvandede områder. Den spiser også græs, korn og andre planter, den finder langs søbredder og fjorde.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU