Den danske jul er ikke altid helt dansk
Arkivfoto

Den danske jul er ikke altid helt dansk

AF REDAKTIONEN / Onsdag 23-11-22 - 06:06

JUL - Det var tyskerne, der fandt på at tage et grantræ ind i stuen, svenskerne der opfandt julebukken og iranerne, der opfandt marcipan.


Til gengæld er kravlenisser, julenisser og julemærket på kuverterne en dansk opfindelse.

Men det er en læskedrik-fabrikant ved navn Coca-Cola, vi kan takke for julemanden. I hvert fald julemanden, som vi kender ham med rød-hvid dragt og hue.

Siden 1931 har det amerikanske firma brugt julemanden i rød og hvid i sine reklamer, og i dag er det sådan, alle danske børn - og de fleste voksne - ser ham. Smilende med stort hvidt skæg, rød dragt med hvid kant og stor mave.

Men ligesom så meget andet amerikansk blev julemanden både større, hurtigere og sejere.

I ”Peters jul” fra 1866 har julemanden hverken rensdyr eller gaver eller kravler igennem skorstene. Han går i kappe og kanestøvler rundt i byens gader for at aflevere juletræet og stemningen, hvis altså børnene er artige. I dag er alting effektiviseret - også på julemandens arbejdsplads - og børn får gaver og mange af dem, både de artige og de uartige.


Risalamanden er dansk
Nu lyder det måske som om, vi har copy-pastet det meste af vores jul og traditioner og symboler i den, men det har vi ikke helt.

For eksempel er julens vigtige ingrediens risalamanden ikke fransk, selvom det lyder sådan. Den er pæredansk. Den søde juledessert stammer fra årene lige før 1900, hvor borgerskabet skiftede ingredienserne i grøden ud fra byg, havre og rug i mælk til dyre, importerede ris. Da de jævne mennesker så kort tid efter også tillod sig at spise risengrød juleaften, blev der status i at få ris a la mande i stedet for.


Men der er en ting, vi allesammen altid har gjort. Vist godhed og gavmildhed i julen. Siden middelalderen har velgørenhed hørt julen til, og fattigfolk og tiggere kunne nemmere få ørenlyd. I dag deles masser af julepakker med mad og godter ud til dem, der ikke har meget at gøre med.

Fuglen og den fattige skal jo også være mæt.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU