VEJR - Otte graders varme og solskin. Eller fem frostgrader og snestorm.

Meningerne delte
Den danske vinter kan byde på lidt af hvert, og meningerne om, hvad der er godt eller skidt vintervejr, er meget delte. Sne og kulde giver gener for trafikken og dertil store udgifter til snerydning og saltning, mens børnene omvendt kan juble over herligt kælkeføre.

Det hvide, der falder ned fra himlen og skaber så stor gene for nogle og jubel hos andre, hører ikke kun vore breddegrader til. Der kan faktisk godt være sne på toppen af bjerge nær ækvator, hvis bjerget ellers er højt nok. For hver cirka 200 meter, vi kommer opad, falder temperaturen én grad, og på toppen af høje bjerge i blandt andet Afrika finder man sne.


Sne på Tenerife
På et kendt feriested som Tenerife ses også sne på toppen af øens store bjerg Teide, og solhungrende danske turister oplever såmænd også at se sne på toppen af eksempelvis Cyperns høje bjerge. Faktisk er mere end 20 procent af jordens overflade dækket af sne – enten permanent eller midlertidigt.


Iskrystaller
Sneen dannes i toppen af skyerne, hvor temperaturen er under frysepunktet. Under turen gennem skyen begynder iskrystallerne at klæbe til hinanden. De bliver efterhånden tunge og falder, og hvis luften over jorden er varm, smelter sneen og bliver til regn. Men er luften kold, danner krystallerne store snefnug, som hurtigt ”maler” landskabet hvidt.

Hvor længe, sneen bliver liggende, afhænger naturligvis af temperaturen. Frostvejr holder på sneen, og i Danmark har vi gennemsnitligt cirka 80 frostdøgn årligt. Et frostdøgn er defineret som et døgn, hvor minimumtemperaturen er under 0 grader.


Geografiske forskelle
Der er i øvrigt stor forskel på, hvordan kulden fordeler sig over Danmark. På småøer og langs kysterne vil der typisk være langt færre frostdøgn end inde i landet.

Vi mennesker forstår at tilpasse os vintervejret. Varmt tøj, der også er vind- og vandtæt, holder kulden og fugten ude. Dyrene har ikke noget vintertøj, men de forstår alligevel på forskellig vis at klare sig.

Vekselvarme dyr som eksempelvis hugormen kan sænke stofskiftet og dermed klare sig gennem vinteren med et meget begrænset energiforbrug – og det uden at fryse. Andre dyr som for eksempel rådyr anlægger en lun vinterpels og klarer sig – hvis de ellers er i stand til at finde føde nok – gennem vinteren.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.