NATUR – Det er ikke tilfældigt, at Naturstyrelsen Bornholm har udpeget et gammelt egetræ i Blykobbe Plantage til såkaldt livstræ, der får lov at stå til evigt forfald.

Du kan støde ind i egen over det meste af Danmark. Og når man under en efterårstur i skoven står over for et mange hundrede år gammelt egetræ, indgyder dette træernes konge altså respekt.

En del steder i landet er der ege, som har 400-500 år på bagen eller mere. Tænk sig om de kunne tale. Da de var unge, var der godsejere og fæstebønder, ingen biler, krig mod svenskerne og englænderne…

Befolkningstallet i Danmark skulle kun tælles i nogle hundrede tusinde, man oplevede pestepidemier, hovedparten af verden var endnu uopdaget af europæerne…

Men de gamle træer står der altså endnu og oplever drivhuseffekt, motorsave, flyvemaskiner… Og mange af de gamle ege står der formentlig stadig om flere hundrede år og har endnu virkelig meget tilgode.


Det dominerende træ
Egen har altid haft stor betydning for danskerne. I en lang periode i oldtiden var egen det dominerende træ her i landet, men siden bøgen for alvor etablerede sig i jernalderen, er egen blevet kraftigt trængt.

Men egen forsvinder ikke sådan. Vi kan ikke undvære egegulve, egemøbler eller de fade fremstillet af eg, som er så vigtige for lagring af mange slags vine. Da træskibene var enerådende, var det yderst vigtigt at have god adgang til egetømmer, og da Danmark i 1807 måtte aflevere flåden til englænderne, blev der plantet masser af ege – ”marine-ege” – der langt ud i fremtiden skulle sikre tømmer til bygning af fartøjer til flåden.


Troldetræer
Nogle gamle ege er meget krogede og antager med deres døde, krogede grene nærmest menneskelignende skikkelser. I tusmørket kan disse træer virke lidt uhyggelige, og nogle ege bliver da også til ”troldetræer”.

Man kan samle masser af egens agern i efterårsskoven. Det er de færreste mennesker, der bryder sig om at sætte tænderne i agern, men faktisk er agern meget næringsrige og har tidligere sammen med bøgens frugter (bog) været af stor betydning ved opdræt af svin, der blev lukket ud i skovene for at æde sig fede. Agern kaldes i øvrigt på latin ”glans”, der jo er betegnelsen for hovedet på penis, og agern er opfattet som et fallossymbol.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.