NATUR – Gøgen er en fugl, de færreste ser, men mange hører. Fra starten af maj kan man igen lytte efter det karakteristiske "kukken" i skove og krat, når gøgen vender tilbage fra vinterkvartererne i Afrika.
Selvom dens kald har et næsten romantisk skær, er gøgens livsstil alt andet end idyllisk. Gøgen er Danmarks eneste snyltefugl – en art, der ikke selv tager sig af sine unger. I stedet overlader den arbejdet til andre. Hunnen lægger sine æg i reder tilhørende mindre fuglearter som rørsanger, jernspurv eller vipstjert. Ét æg pr. rede – så er ansvaret videregivet.
Når gøgeungen klækkes, begynder dens hårde kamp for overlevelse. For at sikre al opmærksomhed fra sine uvidende plejeforældre, skubber den rivaliserende æg og unger ud af reden. Det lyder brutalt, men i naturens verden handler det om ressourcer – der er ganske enkelt ikke plads og mad nok til alle.
Efter cirka 23 dage forlader den unge gøg reden, stærk og klar til at klare sig selv. Og plejeforældrene? De aner stadig ikke, at de har opfostret en fremmed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.