FASTELAVN - Prinsesser, supermænd, hekse, vampyrer, mariehøns og klovne. Du ser dem og mange andre figurer i gadebilledet til fastelavn, for heldigvis har traditionerne med at gå fra dør til dør og tigge penge/lækkerier og at slå katten af tønden overlevet i bedste stil.

Der har været travlt
Frem mod fastelavnssøndag har der været gang i fastelavnsforberedelserne i børnehaver, skoler og SFO’er. Der er blevet lavet masker, syet kostumer og bagt fastelavnsboller.

For fastelavnsskikkene har klaret sig fint frem til vore dage på trods af, at fastelavn har rødder så langt tilbage som til tiden før Reformationen. I den katolske tid før Reformationen i 1536 var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste, og i fasten var der strenge regler for, hvad man måtte spise. Fastetidens mad var fisk, groft brød og lignende, så før fasten var det skik at skeje ud med blandt andet fint brød (derfor har vi i dag fastelavnsboller), kød og fede spiser.


En folkelig skik
Efter Reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavn med alle dens skikke og udskejelser blev bibeholdt som en folkelig skik, så derfor nyder vi stadig lækre fastelavnsboller, klæder os ud og slår katten af tønden til fastelavn.
Fastelavnssøndag var sidste år d. 14. februar, i år altså d. 27. februar og i 2023 d. 19. februar. Det har sammenhæng med, at fastelavnssøndag falder syv uger før påskedag, som er en af de forskydelige helligdage. Påskedag er altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. I år er det påskedag d. 17. april, og syv uger før - d. 27. februar - er det derfor fastelavn.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.