SUNDHED & VELVÆRE - Naturligvis skal kvinder tage imod tilbuddet om mammografi-tjek fra 50-års alderen og screening for livmoderhalskræft fra 23 års-alderen. Og selvfølgelig skal man indsende en afføringsprøve, når man fra 50-års alderen med posten modtager kuverten fra Sundhedsstyrelsen, så man kan få undersøgt, om der skulle være tegn på tyk- og endetarmskræft.

Men mange danskere overvejer med jævne mellemrum at få lavet et generelt helbredstjek hos lægen – også selvom de føler sig raske. Tanken er forståelig. Jo før man opdager noget, desto bedre mulighed har man for at gøre noget ved det. Men spørgsmålet er, om det faktisk er en fordel at lede efter sygdomme, når man ikke har symptomer.


Sundhedsstyrelsen er tydelig i sine anbefalinger, når de skriver, at helbreds-tjek ikke bør tilbydes som rutine til raske voksne uden symptomer. Det skyldes, at risikoen for overdiagnostik og unødvendig bekymring ofte overstiger gevinsten.


Der er dog situationer, hvor helbredstjek kan være både meningsfulde og vigtige – særligt når de tager udgangspunkt i en persons individuelle risikoprofil. Det kan være, hvis du:
- Har en arvelig disposition for visse sygdomme som diabetes eller hjertesygdom.
- Ryger, er overvægtig eller har et højt alkoholforbrug.
- Oplever uspecifikke symptomer som træthed, uregelmæssig puls eller forandringer i helbredet.
- Er over 40-50 år og ønsker en konkret drøftelse med din læge om relevante forebyggende undersøgelser, fx måling af blodtryk eller kolesterol.


Et målrettet helbredstjek, hvor lægen vurderer livsstil, familiær baggrund og symptomer, kan føre til tidlig opdagelse af sygdom og dermed en efterfølgende forbedret livskvalitet. Omvendt kan generelle helbredstjek uden baggrund i symptomer eller risikofaktorer føre til unødvendige undersøgelser og behandlinger.


Det bedste helbredstjek er det, der starter med en samtale. Din praktiserende læge kan vurdere, om der er grundlag for undersøgelser, og hvilke der i givet fald er relevante. Det handler om at balancere mellem rettidig omhu og unødig kontrol.

Husk også, at sundhed ikke kun handler om tal fra blodprøver eller scanninger. Søvn, motion, kost, mental trivsel og livsstil i øvrigt spiller en stor rolle, og netop emner som disse er ofte i fokus ved en sundhedssamtale med lægen.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.