Selv om huspriserne er faldet de senere år, får sælgerne på Bornholm i mange tilfælde mindre for huset, end den offentlige vurdering er sat til.
Det viser nye tal fra boligsiden.dk.
Dermed er Bornholm blandt de 24 kommuner, hvor man oftest ikke kan regne med at få solgt til den offentlige vurdering.
”Det er især i Vest- og Sydsjælland samt på øer som Langeland, Bornholm og Ærø, at sælgerne må sælge til under vurderingen. Det afspejler desværre endnu en gang trængslerne på den del af boligmarkedet, som ikke ligger i og omkring landets to største byer”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hosboligsiden.dk.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.