MAD & DRIKKE – Efteråret er højsæson for kartofler, og mange landmænd har i disse uger travlt med at tage årets høst op. Tidligere var kartoffeloptagningen så vigtig, at skolebørn fik fri for at hjælpe til – en tradition, der gav efterårsferien sit gamle navn: kartoffelferien.

Vi kan takke spanierne for, at kartoflen overhovedet blev en del af vores madkultur. Det var spanske opdagelsesrejsende, der i 1500-tallet bragte kartoflen fra Sydamerika til Europa, hvor den i første omgang blev betragtet som en delikatesse for de velhavende.


I løbet af 1600-tallet vandt kartoflen dog indpas i Irland og Tyskland, hvor den blev et grundlæggende næringsmiddel for hele befolkningen – især blandt de fattigste. Den irske afhængighed af kartoflen fik senere tragiske følger, da kartoffelpesten i 1845-47 ødelagde høsten og førte til en omfattende hungersnød.


I Danmark gik det langsommere. Kartoflen blev i første omgang dyrket som haveplante og fik først for alvor betydning som afgrøde i slutningen af 1700-tallet. Omkring 100 år senere var den blevet en fast del af det danske landbrug, især i Jylland, hvor jorden var velegnet til dyrkningen.


I 1871 dækkede kartoffelarealet omkring 43.000 hektar, næsten det samme som i 2011, hvor tallet var 41.600 hektar. Det største kartoffelareal nogensinde blev registreret i 1948, hvor hele 138.000 hektar var tilplantet med den rodfrugt, der siden er blevet en hjørnesten i dansk madkultur.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.