Restaurant Margeritten på Kirkepladsen i Allinge har fået den store overhaling inden sæsonen starter på onsdag.
Restauratør Jørn Johnsen fortæller, at hele restauranten i år er blevet nymalet.
”Den er malet i en farve, der er nok så moderne. Cafe latte (
navnet på en af de mest populære kaffedrikke på caféer – red.) hedder farven og det bare blevet så godt,” siger Jørn Johnsen, som roser Malerfirmaet Finn Mahler for flot arbejde.
Køkken ændretÅrets store ændringer omfatter også restaurantens køkken:
”Vi har i de seneste dage gået og bygget køkken om i samarbejde med Sørens Storkøkken, og mere effektivitet og højere kvalitet er målet,” fortæller restauratøren.
FødselsdagRestauranten har resten af marts åbent hver onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag.
”Da vi jo har 5 års fødselsdag med undertegnede som ejer, vil der være ekstra fødselsdagstilbud og gratis velkomstdrinks til alle spisende gæster de første fem åbningsdage,” siger Jørn Johnsen.
Restaurantens menuer er der derimod ikke ændret ved. De består fortsat af møre bøffer fra grill, spareribs, fisk, kylling, pizza, planke bøffer, ikke mindst børnemenuer og den store torvefriske salatbar
”Vi er kendte for et stort, bredt udvalg af god mad til en yderst fornuftig pris, så det er der ikke ændret ved,” fastslår restauratøren.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.