Nej, elcyklen er ikke en knallert
Elcykler får især langt flere seniorer ud at cykle, og der er stadig masser af motion at hente. Foto: Kehlet

Nej, elcyklen er ikke en knallert

At cykle på en elcykel giver de samme sundhedsmæssige fordele som en cykel uden el

AF KEHLET / Tirsdag 20-2-24 - 07:11

MOTION - Det siger næsten sig selv, at du får mere motion af at tage cyklen fremfor elcyklen. Hvis altså du cykler lige meget og lige langt. Men det siger også sig selv, at du får mere motion af at tage elcyklen end at lade være med at cykle.


Det er derfor, elcyklen er genial. For langt flere vælger at cykle fremfor at tage bilen, når de skal fra a til b. Andre synes måske, du snyder. Antyder, at du overhovedet ikke får motion imens. Men elcyklen er ingen knallert, du skal stadig træde og præstere og får pulsen op.

Og selvom du får ”medvind på cykelstien” af den lille motor, får du masser af motion, hvis du har en elcykel og bruger den.


At cykle på en elcykel giver de samme sundhedsmæssige fordele som en cykel uden el, og du skal stadig arbejde for at få cyklen fremad. Men vil du have så meget motion ud af turen som mulig, kan du slå batteriet fra eller køre med et tomt batteri eller indstille motoren til det laveste niveau, når du ikke har brug for skubbet fra motoren.

Og så er elcykling selvfølgelig meget bedre end ingen cykling, og der findes flere undersøgelser, der viser, at vi er mere tilbøjelige til at tage elcyklen, hvis vi har en, fremfor at tage bilen eller bussen eller få kørelejlighed.


Vi er bare mere motiverede for at tage cyklen, hvis den har en motor. Elcykler får os altså til at cykle mere, end vi ellers ville have gjort, den får os til at vælge cyklen på arbejde og ud at handle, og det er godt for vores sundhed.

En elcykel er også god for vores klima fordi, mange sparer bilen, da elcyklen er et godt alternativ hertil. Derudover styrker cykling både vores fysiske og psykiske helbred ved at påvirke vores muskelgrupper, stofskifte og blodcirkulation positivt.


Vil du have max motion på dine cykelture, skal du have en ladcykel og fylde den med unger og indkøbsposer. Jo mere belastning, jo flere anstrengelser og jo større udbytte. Mængden af motion afhænger altså både af, hvor meget cyklen vejer, og hvor meget vægt du selv derudover fylder på den. Men selvfølgelig også af, hvor kraftig cyklens motor er, og hvor meget hjælp du får fra den. Men alt det styrer du jo selv.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Torsdag 16-4-26 - 14:08 Trusler mod politiet og spritkørsel gav fængsel og bøde
NYHEDER 16.4.26 14:08

Trusler mod politiet og spritkørsel gav fængsel og bøde

NYHEDER 16.4.26 20:29

26-årig mand tiltalt for hærværk mod parkeret bil

Bilen fik skader for næsten 10.000 kr.
NOTER 16.4.26 16:21

Underskud hos Rabækkens Madservice

Bundlinjen faldt fra plus til minus i 2025
DØDSFALD 16.4.26 14:02
NYHEDER 16.4.26 13:47

Flere indbrud – men stadig få på Bornholm

Udviklingen går opad, men niveauet er fortsat lavt
NYHEDER 16.4.26 09:14

10 bilister taget for fartovertrædelser

Hastighedskontrol i Østerlars og Rønne
NYHEDER 16.4.26 09:12

Kvinde anholdt efter bortvisning fra værtshus

Vendte tilbage kort efter politiets indgriben
NOTER 16.4.26 09:11

Mand sigtet for spirituskørsel efter tip fra borger

Politihunde blev sat ind i eftersøgning i Rønne
DØDSFALD 16.4.26 09:00
NYHEDER 15.4.26 20:08

Buschauffør tiltalt efter påkørsel af fodgænger

Ulykken skete i slutningen af oktober 2024 - Kvinde fastklemt under bus
NOTER 15.4.26 18:06

Større underskud hos Marlic i Bodilsker

Maritim virksomhed øger minus i 2025