PÅSKE - Påsken er en både sørgelig og glædelig tid i kirken, for vi holder påske til minde om både Jesu lidelse, død og opstandelse, hvor de enkelte begivenheder mindes på påskens helligdage.

Palmesøndag
Palmesøndag - søndagen før påskedag og i år den 2. april - mindes man, at Jesus red ind i Jerusalem. Folket bredte palmeblade ud på vejen foran Jesus – deraf kommer navnet palmesøndag.

Torsdagen efter er det skærtorsdag, som var dagen, da Jesus med sine disciple spiste den sidste nadver, og skærtorsdag er derfor dagen for nadverens indstiftelse.


Korsfæstet langfredag
Jesus blev dømt til døden og korsfæstet langfredag, og det er en stille dag. Langfredag er også en officiel flagdag i Danmark, hvor der flages på halv stang hele dagen.

Påskedag - i år søndag den 9. april - er til gengæld en glædens dag, der i øvrigt også er officiel flagdag, hvor der flages på hel stang.

Påskedag gik Maria Magdalene med andre kvinder til graven. Den var tom og Jesus var opstanden fra de døde. Så påskedag - dagen vi fejrer til minde om Jesu opstandelse - er en festdag.


Påsken flytter sig fra år til år
Alle er klar over, at det er juleaften den 24. december og juledag den 25. december. Men hvordan kan det så være, at påsken flytter sig fra år til år? Sidste år var det således påskedag den 17. april, i år er påskedag den 9. april, og næste år falder dagen den 31. marts.

Det hænger sammen med, at påskedagene hører til de såkaldt skæve helligdage, og det er én gang besluttet, at påskedag skal være den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det vil sige, at det kan være påskedag mellem den 22. marts og den 25. april. Til de skæve helligdage hører også pinsen, som falder 50 dage efter påske.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.