Risengrøden er en gammel tradition

JUL - Jul og mad og drikke i rigelige mængder hører sammen. De fleste har mange og kære kulinariske traditioner i forbindelse med julen. Hvem husker ikke faster Yrsas helt særlige brunkager eller Moster Majas helt unikke måde at stege and på?

Men der var engang, hvor menuen juleaften stod på andet end and, gås eller flæskesteg samt risalamande eller risengrød. Fra den katolske tid stammer klipfisk juleaften, og den store højtidsdag i julen var juledag, hvor den stod på sulefad med flæsk, pølser, sylte osv.

I Sverige kender man stadig til dette mønster. Svenskerne spiser ofte den specielle fiskeret lutfisk juleaften, og mange venter med at servere mere solid julemad som eksempelvis skinke til juledag.

Faktisk skulle vi hen omkring midten af 1800-tallet, før klipfisken juleaften i Danmark blev fortrængt af det, vi i dag forstår ved rigtig juleaftensmad: Ande-, gåse- eller flæskesteg og dertil kartofler, rødkål og sovs.


Risengrøden til jul er også en gammel tradition, som i løbet af 1900-tallet mange steder blev afløst af risalamande. På trods af det fransk klingende navn er risalamanden et dansk fænomen.

Skikken at spise fisk juleaften er bevaret i mange katolske hjem i eksempelvis Tyskland, hvor der ofte stadig serveres karpe juleaften.

Også italienerne fejrer ofte juleaften med en større middag - kendt som La Vigilia -, hvor retterne primært er baseret på fisk og skaldyr. Herefter serverer italienerne eksempelvis pandoro-kager med mascarponecreme.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.