Sådan klarer dyrene vinterkulden
Dådyr er, som mange andre pattedyr, ensvarme dyr, hvilket betyder, at de holder en konstant temperatur året rundt, hvilket kan kræve meget energi. Foto: Kehlet

Sådan klarer dyrene vinterkulden

AF JØRN KEHLET / Fredag 24-1-20 - 09:40

NATUR - Foreløbig har vinteren på Bornholm ikke været så barsk, som den kan være, men dyrene er forberedt.


Dyrene i naturen har tilpasset sig de forhold, en barsk dansk vinter kan byde på. Nogle dør af fødemangel, men bestanden af de enkelte arter vil normalt sagtens kunne klare en kold vinter. De svageste bukker under, og det efterlader de stærke til at føre arten videre.

Dyrene har virkelig forstået at indrette sig efter årstiderne, og de har forskellige ”våben” mod vinterkulden. Vekselvarme dyr som snoge og hugorme er indrettet således, at deres stofskifte aftager med temperaturen. De kan tåle at blive kølet ned, og når de er kolde, er deres stofskifte meget lavt. Dermed er også deres energiforbrug og fødebehov lavt.

Det er straks anderledes at være et pattedyr, som er ensvarme dyr. Mennesket hører også til pattedyrene, og falder vores legemstemperatur, får vi alvorlige problemer. Vi har blandt andet lært at producere tøj, at opvarme vore boliger og at lave store fødevarelagre, så der også er fødevarer på hylderne i supermarkedet om vinteren. Pattedyr i naturen holder varmen ved hjælp af den tykke vinterpels, men da de skal holde kropstemperaturen, er de altså stadig nødt til at søge føde og spise.


Svaner på energispareprogram
Der er ikke særligt meget ”gang” i fuglene her i vinterkulden. Jo mindre energi, de bruger til bevægelse, jo mindre føde skal de indtage, og en meget synlig fugl som vores statelige knopsvane kan virke endog meget sløv om vinteren.

I kuldeperioder ser man knopsvanerne ligge ubevægelige hen på isen. De lægger sig til at sove på isen og er dermed i realiteten gået over på en slags energispareprogram. Hos Dansk Ornitologisk Forening (dof.dk) kan man læse, at langt de fleste knopsvaner kan klare en hård vinter. Sidst på efteråret vejer en velnæret voksen knopsvanehan cirka 12 kilo, hvoraf de 3 kilo er fedt. Med så meget fedt på kroppen rækker det ifølge dof.dk til seks-syv uger på vågeblus uden vand og mad.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU