BORNHOLM - For nogle år siden sendte Danmarks Radio TV-serien Historien om Danmark, og i den forbindelse blev to bind om vores historie udgivet. Kritikere mente, at jernalderen fik for lidt opmærksomhed, men heldigvis kan interesserede nu udforske perioden dybere gennem arkæolog og professor Dagfinn Skres bog, som udkom tidligere i år.

Samfundets transformation
Skre beskriver i sit nyeste værk, hvordan de skandinaviske samfund i årene ca. 200–600 e.Kr. udviklede sig fra løsere stammeforbindelser til etablerede kongedømmer – sandsynligvis under indflydelse fra Romerrigets institutioner og sociale praksisser. Han diskuterer, hvordan denne viden kan være blevet formidlet til Skandinavien gennem militære kontakter og omstillet til at passe ind i den lokale kultur og struktur.


Tidlig boplads for eliten
Sorte Muld udgjorde i jernalderen (ca. 400–600 e.Kr.) en magtfuld centralplads på Bornholm – muligvis sæde for lokale stormænd eller konger.

Bopladsen dækkede over 1 km² og havde flere satellitbosættelser. Det dybe kulturlag (op til 1,5 m) består af affald og trækul – årsagen til stedets markante sorte muld. Med ca. 2.500–3.000 guldgubber – små guldfoliefund med figurer, formodentlig knyttet til kultiske ritualer – og andre kostbare genstande, fremstår Sorte Muld tydeligt som et religiøst og politisk centrum.


Kongehallen i Lejre, er baseret på arkæologiske fund og viden om vikingetidens byggeri. Hallen er 60 meter lang, omkring 12 meter bred og har 10 meter til loftet. (Foto: Sagnlandet Lejre).


Militær inspiration og haller
Skre foreslår, at elitebosættelser som Sorte Muld, Gudme og Uppåkra kan være blevet etableret af militære enheder, måske tidligere romerske soldater, der vendte hjem med indtjening og viden om arkitektur og sociale skikke. Der synes at være nogle fællestræk i layoutet mellem Uppåkra og de romerske lejre.

Flere fund indikerer en hierarkisk bosættelsesstruktur, med store haller, som har været tiltænkt fællesspisning og ceremonier – muligvis inspireret af romerske castra stativa, stationære militærlejre, med deres convivium (fællesmåltider) og comissatio (drikkegilder).


De fleste af hærens officerer var sandsynligvis bosat i cirka 50 gårde i Uppåkra og Gudme og på det ukendte antal gårde i Sorte Muld var de deres herres svorne forvaltere.
Udtrykket "ring giver" var en kenning, et udtryk der beskriver en herre, f.eks. en høvding. Ringe blev givet i hallen, og de pågældende ringe var tydeligvis af guld. Skre fremhæver, at digtet Beowulf giver et levende billede af livet i en kongers hal i begyndelsen af 500-tallet, og kan perspektiveres til Sorte Mulds praksisser.


Bosættelser og jordrettigheder
Landbrugsjordene omkring bopladserne ser ud til at være blevet radikalt reorganiseret omkring år 200 e.Kr. Tidligere er der argumenteret for, at bosættelser og jordrettigheder i disse områder kan være blevet radikalt omorganiseret omkring år 200 e.Kr. på den måde at man ved Gudme, Uppåkra og Sorte Muld lod eksisterende gårde i et bredt område omkring disse fjerne, og jorden udlægge til en stor produktion af fødevarer.

(Kilde: Skre, A.: The Northern Routes to Kingship: A History of Scandinavia AD 180–550. Routledge, 2025).

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.