FORÅR PÅ LANDET - Vi vælter os i alternativer til komælk. Og danskerne drikker da også mindre mælk. Men mere sødmælk.

Det er mange år siden, vi kun kunne bestille en kop kaffe med almindelig komælk eller fløde, og det var så det. Mælk var fra en ko, og mælk var det, vi hældte på vores havregryn om morgenen, hvad vi drak, når vi kom hjem fra skole, og hvad vi brugte til vores risengrød.

I dag kan du få din kaffe med havremælk, med mandelmælk, med sojamælk og med laktosefri mælk – og så selvfølgelig den helt almindelige komælk som skummet, let, mini eller sødmælk, som så igen kan være enten økologisk eller konventionel.


Tal fra Mejeristatistikken 2018 hos Landbrug & Fødevarer viser da også, at danskerne drikker mindre mælk end før. Forbruget af letmælk er faldet siden 2008, forbruget af skummetmælk er faldet, af kærnemælk og af kakaomælk. Skummetmælk er stadig den mælketype, danskerne konsumerer mest af, og der drak og brugte vi tilsammen i 2008 godt 276.000 tons skummetmælk, mens forbruget i 2018 var faldet til 247.000 tons skummetmælk.

Men tallene viser også, at vi bare drikker vores mælk federe, for i samme periode er forbruget af fed mælk steget.

Hvor forbruget af sødmælk i 2008 var godt 61.000 tons, var det i 2018 steget til knap 96.000 tons mælk. I 2018 blev der således drukket 16,6 kg sødmælk per indbygger i Danmark. Fløde har vi kun skåret lidt ned på siden 2008.

Til gengæld spiser vi mere yoghurt og mælkebaserede drikkevarer som for eksempel drikkeyoghurt. Forbruget af yoghurt steg fra 2008 til 2018 fra godt 73.000 tons blandt danskerne til godt 84.000 tons. Af mælkebaserede drikkevarer steg forbruget fra knap 16.000 til knap 20.000 tons.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.