To elever har afsluttet deres kokkeuddannelse på Campus Bornholm. Den ene fik en bronzemedalje med på vejen
RØNNE – Bornholms restaurationsbranche har fået to nyuddannede kokke.
Sebastian Beck Rykær og Mathias Vammen Sørensen har begge afsluttet deres uddannelse på Campus Bornholm og kan nu kalde sig gastronomer med specialet kok.
Mathias Vammen Sørensen har desuden opnået en bronzemedalje ved sin afsluttende prøve.
De to nyuddannede kokke får fredag ved frokosttid overrakt deres uddannelsesbeviser ved en mindre fejring på Campus Bornholm.
Sebastian Beck Rykær er tilknyttet Bornholm Hotels, mens Mathias Vammen Sørensen er tilknyttet Melsted Badehotel.
På billedet ses de to nyuddannede kokke sammen med deres faglærer Annette Thunberg Jespersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.