NEXØ - Bedemand Camilla Mikkelsen fra Begravelse Bornholm i Nexø bliver selvstændig.
- Efter tre gode år som en del af Danske Begravelser, har jeg besluttet at melde mig ud af kæden og gå solo og vil nu fremover gå under navnet Begravelse Bornholm, fortæller Camilla Mikkelsen.
Det at hun udtræder af kæden Danske Begravelser betyder, at kunderne ikke længere kan booke online som tidligere.
- Der er ærgerligt, da det har fungeret rigtig fint. Men det betyder samtidig også, at man ikke får fat i en bedemand på Sjælland, når man ringer, men at opkaldet bliver besvaret lokalt, siger Camilla Mikkelsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.