Landmand ved Hasle vil have større fleksibilitet i produktionen og opføre en næsten 18 meter høj silo
HASLE – Jeppe Nielsen har søgt Bornholms Regionskommune om en ny miljøgodkendelse til Nygård på Simblegårdsvej 23.
Ejendommen har i dag tilladelse til at producere 1.000 slagtekalve årligt. Fremover ønskes produktionen reguleret efter staldenes areal på 4.271 kvadratmeter frem for antallet af dyr.
Der bygges ikke nye stalde, men opføres en 17,45 meter høj gastæt silo.
Ifølge ansøgningen øges lugtudledningen ikke, mens ammoniakudledningen stiger en smule.
Ansøgningen er sendt i offentlig høring.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.