BORNHOLM - Temperaturerne kommer igen under frysepunktet, og derfor melder Vintertjenesten ved Bornholms Regionskommune om risiko for glatte veje.
Vinden er kraftigere end de foregående dage og giver risiko for snefygning. Der er desuden smeltevand på vejene og dermed også risiko for frysende våde veje, oplyser Lene Kristensen, vagthavende i Vintertjenesten.
Det overordnede vejnet ryddes og saltes, mens øvrige veje ikke saltes.
- Vær særlig opmærksom på, der kan være drivedannelser på grund af fygning, betoner vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.