Ny model skal styrke skolernes muligheder for støtte og inkluderende undervisning
BORNHOLM – Omkring 17 mio. kr. skal fremover bruges til specialundervisning, støtte og læringsmiljøer på de almindelige bornholmske folkeskoler.
Det indgår i Bornholms Regionskommunes forslag til en ny model for fordelingen af pengene på skoleområdet.
Pengene skal blandt andet kunne bruges til ekstra personale, to-voksenordninger, co-teaching, vejlederfunktioner, holddeling og andre støtteindsatser.
Målet er, at flere børn og unge med behov for støtte skal kunne få hjælpen som en del af deres almindelige skolegang og bevare tilknytningen til deres klasse og skole.
Ingen ekstra pengeDer følger dog ikke flere penge med den nye model. Styrkelsen af almenområdet skal ske inden for skolernes eksisterende økonomiske ramme.
Tanken er blandt andet, at penge, der på sigt bliver frigjort fra de dyrere, segregerede specialtilbud, skal kunne føres tilbage til de almindelige skoler. Omvendt skal stigende udgifter til specialtilbud ikke finansieres ved at reducere almenskolernes tildeling.
Forslaget skal nu behandles politisk og sendes i høring hos skolebestyrelserne og Handicaprådet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.