Det aldrende forbrændingsanlæg hos BOFA leverer omkring en tredjedel af varmen i Rønne
RØNNE – Rønne Varme A/S må oftere tage sit oliefyrede reserveanlæg i brug for at supplere varmeleverancerne fra BOFA. Varmeselskabet peger på, at forbrændingsanlægget fra 1994 er slidt.
Rønne Varme har siden 1994 købt al den varme, BOFA producerer ved at brænde affald. Selskabet forventer, at leverancerne vil falde frem mod 2032, fordi bedre affaldssortering betyder, at mindre affald skal brændes.
Bornholms Energi & Forsyning leverer omkring to tredjedele af varmen i Rønne. Om sommeren dækker BOFA stort set hele behovet for varme til byens varme brugsvand.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.