19-årig alvorligt kvæstet

Solouheld

AF Bjarne Hansen / Søndag 18-4-10 - 07:48

En 19-årig bilist fra Vestermarie kørte natten til søndag ind i et vejtræ lige i udkanten af Nylars, og blev slemt kvæstet.

Politiet fik alarmen kl. 03.19, og kort efter fandt politipatruljen uheldsstedet.

"Han var alene i bilen og kørte i retning mod Nexø, da bilen i svinget kom over i den modsatte vejbane, hvor han ramte træet. Bilen er ødelagt, og manden blev slynget ud på marken, og er slemt kvæstet," fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi.

Politiet har rutinemæssigt taget en blodprøve af den 19-årige.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU