19-årig fra Rønne dømt for vold

AF Bjarne Hansen / Fredag 12-11-10 - 12:13

En 19-årig mand fra Rønne er idømt 60 dages fængsel for at have slået og sparket en fire år ældre mand uden for Palæ-Caféen i Rønne natten til 5. september.

Den 19-årige blev dømt for sammen med flere andre ca. kl. 05:15 at have slået deres offer i ansigtet med knytnæve, så den 23-årige brækkede næsen. Efterfølgende overfaldt de deres offer med spark, mens denne lå på gaden.

Den 19-åriges medgerningsmænd er ikke blevet pågrebet.

Med i dommen er, at den dømte skal betale en erstatning på 2.680 kroner til den forurettede, oplyser Retten på Bornholm.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU