En 19-årig, beruset mand fra Rønne blev lørdag ved 04-tiden anholdt, da han ikke ville følge politiets anvisninger og skubbede til en betjent.
Episoden udspandt sig i Sankt Mortens Gade i Rønne, hvor den 19-årige var kommet i diskussion med en jævnaldrende fra Hasle, og politiet blev tilkaldt.
”Ham fra Rønne blev fire gange bedt om at forlade stedet. Men nægtede. Da han pludselig skubbede en af betjentene i brystet, blev han passificeret med peberspray og anholdt, sigtet for gadeuorden og vold mod tjenestemand. Han er nu anbragt i detentionen, og vil blive afhørt lørdag formiddag,” fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi, Kim Pedersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.