Ny indsats skal især styrke tilbuddene til børn fra 4. til 6. klasse
BORNHOLM – Der bliver afsat 2 mio. kr. til en ny flerårig indsats, der skal give flere bornholmske børn adgang til fritidsfællesskaber.
Indsatsen får navnet Alle Børns Bornholm og skal i første omgang styrke klub-, kultur- og fritidstilbuddene til børn fra 4. til 6. klasse, hvor der i dag mangler et dækkende tilbud.
Pengene skal blandt andet bruges til at bygge bro mellem kommunale tilbud og foreninger og andre fællesskaber. Målet er, at flere børn får adgang til fællesskaber, før problemer vokser sig større.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.