Mange bornholmere har i 2009 hentet så gode afkast på aktier, at de overraskende hurtigt har indhentet det, de tabte på deres opsparing i 2008.
Det fortæller bankrådgiver Per N. Holm fra Nordea i Rønne.
"Kunder med god spredning i deres investeringer mellem aktier og obligationer er nu stort set tilbage på niveauet fra før finanskrisen satte ind," siger Per N. Holm.
2009 har været blandt de bedste år nogensinde, når det gælder afkast i bankpuljer, og Nordeas bankvalgspulje med middel risiko gav i fjor et afkast på 24,5 pct.
Nordea venter, at aktierne vil stige 10-15 pct. i år, mens obligationerne vil stige 1-3 pct.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.