23-årig mand slået ned på Laksetovet
Illustrationsfoto

23-årig mand slået ned på Laksetovet

AF BJARNE HANSEN / Søndag 28-10-18 - 07:47

RØNNE – En 23-årig mand fra Rønne blev natten til søndag slået ned med en flaske på Laksetorvet i Rønne.

Vagthavende på Politigården i Rønne Kim Pedersen oplyser til Bornholm.nu, at politi og ambulance blev tilkaldt kl. 01:36.

- Vi ved, at der var opstået uenighed mellem to grupper, som så havde været oppe at toppes. Det ender så med, at den 23-årige bliver slået i nakken med en flaske, siger Kim Pedersen.

Den 23-årige blev i ambulance bragt til Bornholms Hospital, men politiet kender søndag morgen ikke hans tilstand. Men han måtte syes i en flænge i baghovedet.

Politiet har ikke pågrebet gerningsmanden, men vil i løbet af dagen forsøge at klarlægge begivenhederne ud fra videooptagelser.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU