GUDHJEM – En 29-årig mand fra Gudhjem er blevet tiltalt for at have truet en foged i fogedretten på Dommerkontoret i Rønne.
Anklagemyndigheden har rubriceret sagen som trusler mod en offentlig ansat, hvilket er en skærpende omstændighed.
Ifølge anklageskriftet faldt truslerne 21. december kl. 09:30 i fogedretten, hvor den 29-årige angiveligt truede fogeden med vold.
Truslerne blev taget alvorligt, fordi den tiltalte er tidligere dømt for vold adskillige gange.
Retten på Bornholm behandler skyldsspørgsmålet i den kommende uge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.