AAKIRKEBY – En 32-årig mand fra Aakirkeby er blevet idømt tre måneders fængsel for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.
Straffen skal ikke afsones, hvis den dømte ikke begår ny kriminalitet inden for en prøvetid på et år. Desuden skal han udføre 80 timers ulønnet samfundstjeneste inden for et halvt år og betale en tillægsbøde på 12.000 kroner.
Den 10. november kl. 08:20 foretog politiet en ransagning på den 32-åriges adresse. Det skete som led i Bornholms Politis målrettede indsats mod brugen af - og handel med euforiserende stoffer.
På adressen blev der fundet 32 gram MDMA, bedre kendt som Ecstasy, og 4,02 gram kokain.
På baggrund af fundene blev der rejst tiltale mod den 32-årige mand, der nu er dømt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.