33-årig fængslet for vold

AF Bjarne Hansen / Fredag 21-5-10 - 15:41

En mand på 33 år fra Rønneområdet er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for vold mod en 35-årig mand søndag morgen.

Det oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.

Politiet fik søndag kl. 05:10 meddelelse om, at den 35-årige var kommet hjem, og at han blødte i ansigtet.

Han blev i ambulance kørt til skadestuen, men ville ikke udtale sig til politiet.

Det lykkedes senere at få et signalement af den mulige gerningsmand, og det førte torsdag til anholdelsen af den 33-årige, som blev fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU