RØNNE – En 34-årig mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm blevet idømt fire måneders fængsel, skriver TV2/Bornholm.
Sagen begyndte i marts, hvor han blev taget for at have urineret på gaden ved Rønne Havn. Under anholdelsen truede han en betjent og dennes familie.
I maj chikanerede han ifølge dommen en politibetjent i dennes fritid ved Rønne Bibliotek.
Han var samtidig tiltalt for at have stjålet blomsterbuketter i Hasle samt for at være i besiddelse af en lille mængde hash til eget forbrug, men blev frifundet for disse to forhold.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.