Bornholms Politi har sigtet en 39-årig mand fra Rønneområdet for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand.
Manden blev standset af en politipatrulje på Nordre Kystvej i Rønne lørdag kl. 01:00.
Da en test viste tegn på brug af euforiserende stoffer blev den 39-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Han blev bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve til sagen, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Henrik Schwarz.
Den 39-årige blev løsladt efter endt afhøring.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.