ØSTERMARIE – En 39-årig mand fra Østermarie er idømt 40 dages betinget fængsel for vold.
Retten på Bornholm har bestemt, at der er et års prøvetid og at den dømte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen og i behandling for sit misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.
Manden er dømt for 20. juli omkring kl. 16:25 uberettiget at have skaffet sig adgang til et hjem i Østermarie og for at have overfaldet beboeren ved at slå ham flere gange i hovedet med knyttet hånd.
Desuden lagde den 39-årige 21. juli hindringer i vejen, da to politifolk ville anholde ham.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.