Bornholms Politi efterforsker en sag om et overfald på en 39-årig mand i Krystalgade i Rønne søndag morgen.
Vagthavende på Politigården i Rønne Jan Hansen oplyser, at den 39-årige er bosiddende i Jylland, og blev overfaldet af nogle stykker i Krystalgade.
- Ud fra de beskrivelser og signalementer, offeret har givet, så kan vi relativt let finde frem til gerningsmændene, mener vi, siger vagthavende.
Den 39-årige blev efter overfaldet bragt til Bornholms Hospital, hvor han på grund af skader ved munden blev syet med otte sting.
- Han er udskrevet igen, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.