40-årig bilist uden kørekort

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 19-10-10 - 06:47

En 40-årig mand fra Nordbornholm er sigtet for at køre bil uden kørekort i Allinge hele to gange inden for få timer.

Mandag kl. 21:35 standsede en af politiets patruljer den 40-årige i Havnegade, efter at hans tidligere samlever havde meldt ham for at have opsøgt hendes bopæl og chikaneret hende.

Politiet tog bilnøglen fra ham, da han ifølge vagtchefen ved Bornholms Politi ikke har generhvervet kørekortet efter en frakendelse på grund af spirituskørsel.

Kl. 00:40 var den gal igen.

"Manden havde været hjemme og hente en ekstranøgle, og kørte igen i bilen," fortæller vagtchefen.


Bjarne Hansen

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU