600.000 kr. til naturrum i Vang

AF Bjarne Hansen / Onsdag 10-4-13 - 07:03

Lokale og Anlægsfonden støtter omdannelsen af et industrilevn i Vang Granitbrud til et attraktivt samlingssted med 600.000 kr.

Der skal etableres et naturrum, der vil bestå af opholdssteder og overdækninger, en bålplads og forskellige legefaciliteter. Der er lagt vægt på at skabe en glidende overgang mellem granitbruddets klippevægge, jorddepoter med naturlig beplantning og et nedlagt industrianlæg. Det sker ved at bygge naturrummet op omkring en eksisterende betonkonstruktion, der står tilbage efter de mange år, hvor granitbruddet leverede sten til større anlægsopgaver som for eksempel Storebæltsbroen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU