7.124 gæstede Juleskibet
Lørdag kom der næsten 3.900 betalende gæster på Juleskibet i Køge.

7.124 gæstede Juleskibet

AF BJARNE HANSEN / Søndag 30-11-14 - 16:11

Juleskibet M/F ”Povl Anker” i Køge Havn nåede ikke ny rekord i antallet af betalende gæster, men de store udstillere melder om øget salg.

Søndag kl. 16:00 havde 7.124 passeret gennem bovporten, hvoraf 3.887 var ombord lørdag.

Dermed blev besøgsrekorden fra sidste år på 7.444 ikke slået, men til gengæld melder flere af de store fødevareproducenter om øget salg på op mod 20 procent i forhold til i fjor.

Begge dage var der stor interesse for især de bornholmske fødevare. Men også kunsthåndværkernes stande påkaldte sig gæsternes interesse.

BornholmerFærgen melder, at rederiets omsætning i cafeteriet og i shoppen ombord på skibet i år lå omkring 20 procent højere end sidste år.

Rekord mange udstillere
En rekord var der dog i år, idet der var 66 udstillere, hvilket er det hidtil højeste, siden traditionen med at omdanne M/F ”Povl Anker” til et kæmpe flydende julemarked startede i 1991, hvor færgen sejlede til København. Siden julen 2004 har Juleskibet haft sin faste plads på havnen i Køge.

"Povl Anker" må af hensyn til sikkerheden kun lukke 1.300 gæster ind, og derfor var der især lørdag op til 45 minutters ventetid på at komme ombord. Det fik adskillige til at droppe besøget, selvom de havde købt billet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 30-3-26 - 07:31 Populær café i Nexø lukker efter underskud
NYHEDER 30.3.26 07:31

Populær café i Nexø lukker efter underskud

NYHEDER 30.3.26 09:44

Støtte til kogebog med bornholmske råvarer

50.000 kroner til projekt om plantebaseret madkultur
NYHEDER 30.3.26 09:40

RM Plast opløst efter likvidation

Plastikfabrik i Klemensker er endeligt lukket
SPORT 30.3.26 09:33

Rekordinteresse for Cross Island halvmaraton

Viking Atletik nærmer sig 400 deltagere til påskeløbet tværs over Bornholm
NYHEDER 30.3.26 07:24

Dom i sag om indbrud i Hasle falder tirsdag

67-årig har været for retten for indbrud og tyveri fra maskinhal i Hasle
NYHEDER 30.3.26 07:10

Støtte til PuchTours Bornholm

70.000 kroner til nostalgi, natur og fællesskab
SPORT 29.3.26 23:52

Bornholmsk hest i tæt opløb på Lunden

The Ride Of A Lifetime leverede stærk slutspurt og sikrede tredjeplads
NYHEDER 29.3.26 23:29

EU støtter nyt værksted for billedhuggere

50.000 kroner til kunsthåndværk og nye muligheder
NYHEDER 29.3.26 23:17

EU-støtte til sommerrevy i Kyllingemoderen

67.000 kroner skal genoplive tradition
NYHEDER 29.3.26 18:19

Støtte til produktionsløft hos Bornholmer Slagteren

170.000 kroner til procesoptimering og nye muligheder
NYHEDER 29.3.26 17:56

Støtte til energirenovering i Tejn Sejlklub

50.000 kroner til bedre faciliteter og bæredygtige løsninger