Antallet af arbejdere i forbindelse med Energiø Bornholm ventes at toppe fra 2029 til 2031
AAKIRKEBY – Den planlagte arbejderby i Aakirkeby skal kunne rumme op til 500 arbejdere, men behovet ventes at være størst i tre år fra 2029 til 2031.
Det fremgår af Bornholms Regionskommunes planforslag for området.
Ifølge de foreløbige forventninger til Energinets projekter bliver der behov for 40 arbejdere i 2027 og 120 i 2028.
I 2029 stiger antallet til 300, og det niveau ventes at fortsætte i både 2030 og 2031.
Derefter falder det forventede antal til 200 i 2032, 150 i 2033 og 40 i 2034.
Plads til 500Kommunen planlægger at udleje et kommunalt ejet areal til pavilloner med plads til op mod 500 arbejdere.
Det er endnu uvist, hvor mange andre virksomheder end Energinet der får behov for at indkvartere medarbejdere.
Planerne skal være klar, så de første arbejdere kan flytte ind i sommeren 2027.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.