RØNNE – Bornholms Ældreråd vil have flyttet det planlagte busstoppested for Bornholmslinjens ekspresbus til København væk fra Lille Torv i Rønne.
Ifølge ældrerådet er meget uhensigtsmæssigt at optage og afsætte passagerer på Lille Torv, da de mange passagerer, som kommer ude fra øen, har vanskeligt med at langtidsparkere i Rønne bymidte.
Ældrerådet vil derfor foreslå Bornholmslinjen, at flytte holdepladsen til et sted i nærheden af parkeringspladserne ved Bornholms Velkomstcenter på Ndr. Kystvej.
- Her findes flere muligheder for at langtidsparkere, endog på en overvåget plads mod et mindre gebyr, lyder det fra formanden for Bornholms Ældreråd, Erik A. Larsen.
56 afgange om ugenKombardo Expressen skal køre direkte fra Rønne til København 56 gange om ugen. Der tilbydes Wi-Fi på hele turen, hvor der kan medbringes cykler og barnevogne. Priserne begynder fra 139 kroner.
Den nye busrute opfylder et ønske fra blandt andet ældrerådet, som ret hurtigt henstillede til Bornholmslinjen, at rederiet etablerer en direkte buslinje fra Rønne Havn til København med en moderne bus.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.