Politiet og Bornholms Brandvæsen blev torsdag kl. 05:57 alarmeret til en brand i Cimber Sterlings Boeing 737 i Bornholms Lufthavn.
Også lufthavnens eget brandvæsen blev alarmeret, da meldingen lød på, at der var røg i flyets kabine.
"Det lød mere dramatisk, end det var. For det viste sig, at være røg fra et oliedrevet fyr uden fra flyet. Oliefyret sørger for at flyet holdes frostfrit, men det udviklede pludselig en masse røg," siger vagtchefen ved Bornholms Politi.
Brandfolkene sørgede for at flyet blev ventileret, og der skete ingen skader på maskinen.
Da fyret var slukket og fjernet, kunne de ventende passagerne komme ombord og afsted som planlagt.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.