Asylansøger kendt skyldig i voldelig optræden
Illustrationsfoto

Asylansøger kendt skyldig i voldelig optræden

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 25-1-18 - 13:55

RØNNE – En 33-årig iransk mand, som med sin hustru og tre børn indtil for nylig har boet på Røde Kors Asylcenter Slottet i Rønne, er af en enig domsmandsret ved Retten på Bornholm kendt skyldig i voldelig optræden mod ansatte på centret.

Retten skal på et senere tidspunkt tage stilling til straffen og om den dømte eventuelt skal udvises af Danmark i en kortere periode eller for bestandig.

Familien bor i dag på et asylcenter i Hanstholm.

Ifølge anklagen, blev den iranske asylansøger 15. september mellem kl. 10:00 og 10:20 så vred over størrelsen af sine af lommepenge, at han slog ud efter centrets leder, men undgik kun slaget ved at undvige.

Den 33-årige asylansøger overfaldt angiveligt senere en praktisk medarbejder, idet han tog fat i vedkommendes arm og trak ham til sig og råbte aggressivt og på en truende måde.

Det er en skærpende omstændighed, at der er tale om ansatte i offentlig tjeneste, som nyder en særlig beskyttelse.

Tiltalte afviste, han havde truet eller udøvet vold mod nogle personer. Men vedgik, han den pågældende dag havde været meget vred.

Nedsatte lommepenge
Tiltalte forklarede, at han havde fået lommepenge for fem dage mindre, end forventet - og han vidste ikke hvorfor. Han mente derfor, der fejlagtigt var blevet udbetalt for få lommepenge.

- Jeg forlangte at tale med chefen, men blev gentagende gange afvist. Så jeg blev vred og bankede på glasdøren til et kontor ved siden af, sagde tiltalte.

Han sagde, at to ansatte tog fat i ham og lagde ham ned på gulvet. Han blev først sluppet fri, da en ledende medarbejder gav ordre til det.

Var meget voldsom
Lederen af asylcentret, Stephan Jensen, forklarede som vidne, at to af centrets vagter holdt tiltalte fast på gulvet.

Centerlederen sagde, at han huskede, at tiltalte var blevet trukket i lommepenge, fordi han ikke var mødt frem til den praktik, der giver adgang til ekstra ydelser.

- Han råbte, og trådte frem med voldsomme armbevægelser. Han slog ud efter mig med bagsiden af hånden. Jeg var trådt tilbage, og blev derfor ikke ramt, sagde Stephan Jensen, der erklærede, at han var bange i situationen.

Centerlederen sagde også, at det ikke havde været muligt at tale tiltalte til ro, og derfor blev politiet tilkaldt.

Tumult og høje råb
Kasper Nissen, der var funktionsleder på Slottet, fortalte, at han havde hørt voldsom tumult og råb fra kontoret, hvor der blev udbetalt lommepenge.

- Tiltalte havde flere gange tidligere klaget over, han ikke fik nok lommepenge. Men hans udbetaling af ekstra betaling svingede meget fra gang til gang, fordi han havde haft fravær fra praktik, sagde Kasper Nissen.

- Tiltalte var vred og aggressiv. Hen slyngede eder mod mig, som tolken ikke ville tage i sin mund. Jeg var utryg, og glad for at jeg stod bag skranken og at vagterne var der.

Tiltaltes familie var der og på et tidspunkt trak faderen et af sine børn til sig og brugte det skræmte barn som en slags skjold. Det gjorde mig meget oprevet, forklarede Kasper Nissen.

Vagter var forberedt
Vagt Per Saft forklarede, at ledelsen havde forberedt vagterne på, at en af asylansøgerne skulle trækkes i udbetaling og at der var erfaring for at han kunne blive temmelig vred og opfarende.

- Han ruskede og bankede på glasdøren. Da han forsøgte at bryde gennem glasdøren, overmandede vi ham. Stefan (centerlederen – red.) kom til og der faldt ro på, og tiltalte gik op på sit værelse, sagde Per Saft.

- Talte ikke grimt
En oversætter, der er iransk asylansøger og arbejder frivilligt på Asylcenter Slottet, forklarede, at han var på kontoret for at oversætte for tiltalte.

- Tiltalte var vred over at være blevet trukket i lommepenge og bortset fra vagterne blev resten af personalet bedt om at forlade kontoret, også mig, forklarede den frivillige

- Hvad sagde tiltalte, ville anklager Benthe Pedersen Lund vide.

- Han sagde, han var utilfreds. Men han sagde ikke noget truende eller grimt, men han råbte høj, sådan som vi gør. Han råbte flere gange, at han og hans familie ville flyttes til et asylcenter i Jylland, sagde oversætteren.

Opsøgte praktisk hjælper
Den praktiske medarbejder, der er ansat i Røde Kors, blev afhørt ved hjælp af en russisk tolk. Han fortalte i sit vidneudsagn, at han fører tilsyn med en del af asylansøgernes deltagelse i det praktiske arbejde.

- Tiltalte var ikke mødt frem til nogle af de arbejdsopgaver, han skulle udføre. Så bliver man trukket i lommepenge, sagde vidnet.

Vidnet var efter udbetalingen af lommepenge blev opsøgt af tiltalte, som var meget aggressiv. Jeg var bange for, han ville slå mig. Han hev mig i armen og trak mig med sig, forklarede vidnet, som sagde, han havde følt sig truet.

Blot sproglige forskelle
Tiltaltes forsvarer, John Jørgensen, gjorde gældende, at det var sproglige og kulturelle forskelle, som havde udløs situationen, og mente ikke, der var bevis for at hans klient havde optrådt hverken voldeligt eller truende.

Tiltalte fik afslag på asyl i Danmark i 2016 og hans - og familiens sag - er anket. Der træffes formentlig beslutning i næste måned, oplyser Udlændingestyrelsen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 14-10-26 - 23:06 Tyveriet af kostbare designerstole menes opklaret
NYHEDER 14.10.26 23:06

Tyveriet af kostbare designerstole menes opklaret

NYHEDER 15.10.26 14:13

Trailerfejl koster 35-årig kørekortet betinget

En bilist fra Odense skal til kontrollerende køreprøve efter en køretur på Haslevej i Rønne
NYHEDER 15.10.26 13:39

Efter stort CPR-tyveri: Bornholms Brand tilbyder hjælp

Kunder med familieforsikring kan få hjælp, hvis deres personlige oplysninger bliver misbrugt til identitetstyveri
NYHEDER 15.10.26 14:11

36-årig dømt for ulovlig trailerkørsel

En forkert monteret sikkerhedswire kostede en bøde på 2.500 kr. og en betinget frakendelse af førerretten
NYHEDER 15.10.26 14:09

62-årig mistede kørekortet betinget efter ulovlig trailerkørsel

En forkert monteret sikkerhedswire på en trailer kostede en bøde på 2.500 kr. og en betinget frakendelse af førerretten
NYHEDER 15.10.26 11:58

Kommunen sælger udlejningsejendom i Rønne

Bindingsværkshuset fra 1818 rummer to selvstændige boliger og er sat til salg
NYHEDER 15.10.26 10:33

Rotary Nexø samler julegaver til udsatte børn

Lokale borgere kan bidrage med gaver gennem et særligt ønsketræ i Nexø
NYHEDER 15.10.26 09:20

Meteorologer uenige om weekendvejret

DMI og svenske SMHI er især uenige om fredagens vejr på Bornholm
NOTER 15.10.26 09:10
NYHEDER 15.10.26 09:09

Ni bilister kørte for hurtigt

Den hurtigste blev målt til 112 km/t på Poulskervej i Nexø, hvor 80 km/t er tilladt. Det kostede et klip i kørekortet
NYHEDER 15.10.26 07:37

Skolernes økonomi skal følge skoleåret

Pengene skal i højere grad følger udviklingen i elev- og klassetal
SPORT 15.10.26 06:40

Tredobbelt montemester indstiller karrieren

14-årige Asger Molar takker af efter en imponerende karriere med 33 sejre og 668.000 kr. i indkørte præmier
NYHEDER 15.10.26 06:19

Schou-Jensen Auto bygger nyt værksted i Nexø

Autoværkstedet udvider på Værftsvej og søger samtidig tre nye medarbejdere
LIVSSTIL 15.10.26 06:04

Den nye køkkentrend byder på bløde og organiske former

Det er ikke længere det hvide, sterile køkken, der trender. Nu skal farverne være varme og formerne bløde som en krop
NOTER 15.10.26 05:56

Manglende sikkerhedswire kan koste bøde

33-årig mand risikerer desuden betinget frakendelse af førerretten
SPORT 15.10.26 04:36

Nye golfsimulatorer på vej til Bornholm

Juhl’s Minigolf installerer to simulatorer, der ventes klar i november
KULTUR 14.10.26 21:18

Tilfreds med reglerne for kulturstøtte

Kunst- og Kulturhistorisk Råd er tilfreds med de nye retningslinjer efter det første år
KULTUR 14.10.26 21:16

38.000 kr. til flere kunstudstillinger i Nexø

Udstillingsstedet SOL udvider med et ekstra lokale og planlægger fem udstillinger i 2027
NYHEDER 14.10.26 14:10

Fire år og otte måneders fængsel for narkokriminalitet

33-årig mand dømt i tilståelsessag ved Retten på Bornholm – mister også kørekortet i fem år
DØDSFALD 14.10.26 13:12
NYHEDER 14.10.26 12:48

Bornholm afgiver magten over forskningscenter

Landdistrikternes Fællesråd skal overtage flertallet i bestyrelsen for CRT som led i en økonomisk redningsplan
NYHEDER 14.10.26 11:03

Minister skal svare om urenset spildevand på Bornholm

Venstres Søren Gade har stillet 12 spørgsmål om spildevandsoverløb, måleudstyr og kontrol med renseanlæggene
NOTER 14.10.26 10:54

Golfbane udsat for hærværk

Golfklubben har både vidner og billedmateriale