BORNHOLM – Folkeskolernes økonomi skal fremover i højere grad følge skoleåret frem for kalenderåret.
Det lægger Bornholms Regionskommune op til med en ændring af skolernes budgettering, så tildelingen af penge skaber en tættere sammenhæng mellem skolernes økonomi og deres faktiske elev- og klassegrundlag.
Dermed bortfalder den nuværende forskydning på fem måneder mellem elevgrundlag og budgettildeling, hvilket skal skabe en tættere sammenhæng mellem skolernes planlægning og de ressourcer, der stilles til rådighed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.