BAT forventer overskud på Folkemøde-kørsel
Arkivfoto

BAT forventer overskud på Folkemøde-kørsel

Busselskabet har indsat ekstra kapacitet og forventer en nettoindtægt på 170.000 kroner trods øgede omkostninger

AF BJARNE HANSEN / Fredag 13-6-25 - 05:54

ALLINGE – Det kommunale busselskab BAT har forberedt sig på stor travlhed under årets Folkemøde i Allinge, hvor op mod 60.000 deltagere ventes.


For at imødekomme det store transportbehov er der indsat ekstra busser – både egne og lejede udefra.


De supplerende afgange vil være skiltet som rute 7 og 8/Folkemødet og kører som supplement til de ordinære ruter, der justeres omkring Allinge. Køreplaner er tilgængelige via Rejseplanen.dk.


På trods af ekstra udgifter til busleje og flere chauffører, forventer BAT et samlet overskud på cirka 170.000 kroner i forbindelse med Folkemødet.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU