En 53-årig beruset mand holdt mandag politiet godt beskæftiget, og han endte til sidst i detentionen.
Tidligt på dagen - lidt over kl. 07:00 - sov han på en bænk udenfor SuperBrugsen i Hasle.
Ved 15:30-tiden sad han udenfor SuperBrugsen i Allinge og råbte af de forbipasserende, og kl. 21:45 gik han rundt og råbte og skreg af alle ud for kirken i Allinge.
Han har overnattet i detentionen og er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser Bornholms Politi.
Vagthavende på Politigården Henrik Schwarz oplyser, at den 53-årige er bosiddende i Klemensker og er særdeles godt kendt af politiet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.