BORNHOLM – Folkebibliotekerne uden for Rønne og Nexø skal lukke. Det er en del af det brede politiske budgetforlig for 2027 og 2028.
Lukningerne skal give Bornholms Regionskommune en besparelse på 362.000 kroner om året fra 2027.
Besparelsen omfatter også kombibibliotekerne på skolerne. Kommunale bygninger, der i dag huser folkebiblioteker, kan efterfølgende blive solgt.
Forligspartierne vil undersøge, om nogle af bibliotekernes aktiviteter i stedet kan fortsætte i de nuværende medborgerhuse.
Bag budgetforliget står Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.